19. December

Gensynet var glædeligt, vådt om intimt. Endelig, var vi sammen igen. Det boblede overalt i kroppen på mig. Jeg havde savnet dig så uhyrlig meget! Det var gensidigt. Dine hænder var i mit hår, på min krop, mellem mine ben, mens din mund krævede min. Jeg skubbede villigt mit underliv mod dig. Du smilede. “Hænderne bag nakken, tøs.” Jeg føler mig så afsindigt krævende og liderlig. Men det er det, som du gør ved mig. Dine berøringer tænder ilden i mig. Du sætter mig fri, som ingen anden. Jeg giver mig hen til dig, stoler på dig, og underkaster mig dig. Dine berøringer varede ikke ved. Du krævede mere af mig. “Jeg har en lille gave til dig, tøs.” Min nysgerrighed steg betydeligt. Jeg måtte kravle under juletræet, for at finde pakken. ,,Det er alligevel ikke en gave, som jeg vil have dig til, at åbne foran familien. Jeg åndede lettet op. Glædede mig over din gavmildhed. Jeg flåede papiret af pakken. Mine øjne undersøgte nænsomt pakken. Tweeser clit clamp, endda med påhængsklokke… Hvor julet… Sjovt.. Jeg skulede… Vidste ikke helt, hvordan jeg skulle tage imod dette djævelskab, som var betegnet til min følsomme klit. Jeg fik besked om, at den skulle prøves senere. For lige nu, skulle vi altså drikke vin og spise. Efterfølgende var jeg glad, mæt og veltilfreds. Vi vaskede op i fællesskab. Du strøg min bagdel kærligt. Jeg kunne kun drømme om, hvad jeg havde i vente senere. Du trak gardinerne for i hele lejligheden. Tændte levende lys. Det tegnede jo godt, var min tanke. Du stillede mig ud midt i rummet. Trak mig tøj af mig, kyssede mig på halsen. Jeg nød det. Nød din blide gestus. Men det sluttede brat, da du meddelte mig, at nu var det min røvs tur. Jeg skulede, da du stoppede din blide behandling. Du opdagede tilfældigt min utilfredshed, og svarede tilbage ved at nive min brystvorte hårdt. ,,Stå stille tøs! Det her, kommer til at gøre ondt!” Du smilede ondskabsfuldt. Jeg sænkede blikket. Du placerede nu min nye gave, på min klit. Du spændte til. Jeg samlede benene i forsvar og skreg lavmælt. Det morede dig. Hvis jeg bare, bevægede mig det mindste, ville du kunne høre det. Du meddelte mig, at når klokken ringede, ville det blive tilføjet et ekstra slag i de i forvejen bestemte slag. Jeg bed mig i læben. Avs. Du ledte mig hen til spisebordet. ,,Nu placerer du hænderne på spisebordet tøs, og husk, hvis du bevæger dig, eller ømmer dig den mindste smule. Så bliver det værst, for dig selv.” Jeg kontrollede altså selv smerten. Hvor meget jeg kunne tåle. Hvor meget, jeg kunne udholde. Forsigtigt, placerede jeg hænderne på spisebordet. Spredte benene ledt. Bed læberne sammen. Lukkede øjnene og forberedte min koncentration og udholdenhed. Min mentale tilstand øgedes kraftigt. Så lød det første svirp i luften!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s