20. December

Jeg sukkede svagt. Kæmpede for at holde mine ben og underliv stille. Ville ikke friste skæbnen. De efterfølgende slag faldt slavisk. Jeg spændte ballerne. Forsøgte ikke at læne mig fremover. Da jeg ville fremprovokere klokken i at ringe. Det var utrolig svært. Min koncentration blev langsomt svækket. Mine ben forvandledes til gele. Jeg bukkede under for slagene. Til min rædsel og til din fornøjelse ringede klokken. Ikke bare en gang, men hele to. Jeg samlede mig. Du nussede mine ømme baller. Fulgte de røde riller langs min røv. Jeg gøs. Ville ikke give dig den nydelse, at få klokken til at ringe igen. Du fortsatte med at slanke mine baller. Jeg gav mig ikke. Jeg ømmede mig. Mest verbalt. Du hader det, når jeg bander. Du stoppede pludseligt. Du kørte din hånd langs ryggen på mig. Det gøs i kroppen på mig. Jeg var helt sikker på, du prøvede at få mig til at ryste. Det var fristende. Du stoppede dine berøringer. Jeg smilede provokerende. Det lykkedes dig ikke. ,,Skal tøsen have lov til at slippe?”

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s