En dannelsesrejse mod fjerne kyster

Jeg har i en længere periode været fraværende ikke bare herfra- men også fra mig selv. Jeg har på mange måder været i en så fuldkommen ubalance med mit liv, at det har været svært at stå op, og i det hele taget se nogen som helst fornuft i de ting, jeg foretog mig. Jeg vil ikke kalde det en depression, men der var tæt på. I forbindelse med bruddet mellem min ekskæreste og jeg, var der naturligvis en masse ting, der gik op for mig. Jeg havde tidligere følt mig så godt tilpas på universitetet og den uddannelse, som jeg imidlertid  var begyndt. Men ligesom forholdet sluttede, blev jeg nødt til at stille det endegyldige spørgsmål: Hvem er jeg?
Jeg har derfor besluttet mig for, at universitetet ikke er det essentielle for mig. Først og fremmest befinder jeg mig ikke godt indenfor de faste rammer, hvilket egentlig er meget overraskende, men seksualitet og intellekt passer ikke sammen. Og så alligevel. Jeg er et utrolig kreativt individ med en sprudlende energi og humør – og jeg finder mig slet ikke godt tilpas i akademikerverdenen. Jeg mangler kreativ udfoldelse. Det har været et stort slag i maven, da det egentlig selv var den opfattelse som jeg havde af mig selv. Og som jeg senere har fundet ud af, at andre også havde af mig. Men det har været een af rejsens opgaver og læringselementer – hvem er jeg, og hvad definerer mig?
I starten af marts måned besluttede jeg mig for at tage væk, da jeg havde et stort behov for at finde mig selv og finde mine styrker. Så jeg kunne vende tilbage til Danmark med nye visioner for mig selv og mit liv. Jeg hævede derfor størstedelen af min opsparing og begyndte min rejse i Billund Lufthavn. 11 timer senere var jeg havnet i et land med stort politisk usikkerhed, og fandt mig sat mindst 50 år tilbage i tiden. Jeg blev udenfor lufthavnen budt velkommen af solskin, hede og farvestrålende gamle amerikanerbiler. Her var varmt, men menneskerne var glade og utrolig gæstfrie. Jeg havde næsten hver dag udsigt til azurblåt vand og kongepalmer, hvor jeg under dem, kunne fordøje alle indtrykkene og de oplevelser jeg havde udlevet. Al den tid på egen hånd gav náturligvis også efter hensigten anledning til eftertænksomhed, at få pløjet en del bøger igennem og nedskrible små annekdoter om mine tanker, følelser og drømme. Jeg er langt fra en filosof, og jeg kan fornemme at det her indlæg allerede har potentiale til at blive langt og kedsommeligt.
For jeg er slet ikke færdig endnu. Derfor vil jeg i stedet afsluningsvis lave særskilte indlæg om alt fra åndelig onani i et gammelt russisk militærkøretøj, natlige eskapader og andre særskilte oplevelser, som har præget mig til at skrive dette nu.
Disse særskilte indlæg findes under kategorien ‘her fra min ferie’
Her sidder jeg, ramt af jetlag, seks timer bagud, med en misundelsesværdig brun kulør med en nuance af kridhvid på bagdelen. Nætterne er kolde i Danmark, og jeg hører intet bølgeskvulp udenfor mine vinduer. I stedet har jeg endelig et net af strukturerede tanker, og finder mig endelig med en plan for fremtiden. Jeg står overfor to optagelsesprøver, og skal muligvis flytte til sommer.
Jeg har det godt igen.
Det er utrolig hvad et forlist forhold kan gøre ved et menneske. Man finder hurtigt ud af, at man går og lyver for sig selv og andre når man siger, at alt er som det skal være. Men efterfølgende rammes af en ubeskrivelig tom og ubehagelig følelse i maven. Håbløsheden og sorgen kommer langsomt snigende bagfra og sinker en fysisk såvel som psykisk.
Jeg troede ærligt , at jeg hurtigt ville komme over bruddet, da det allerede var slut første gang, men at vi begge havde behov for trygheden og savnede tosomheden. Så ærligt, det var tryghed der gjorde, at vi fandt sammen igen. Og jeg ved, du jævnligt læser min blog, så derfor skal du vide, at de to år vi havde sammen var fantastiske, jeg vil ikke have levet uden dem, og jeg vil ikke have levet uden dig. For du har lært mig så meget, og vi var gode for hinanden på så mange punkter. Du citerer Benny Andersen, når du siger, at jeg har lært dig kærlighed. Du har lært mig at stole på mig selv og først og fremmest elske mig selv, hvilket gør det muligt for mig, at elske andre. Og jeg elskede dig. Men intet forhold kan holde til hemmelighedskræmmeri, hvilket jeg ved, at vi begge to havde. Et forholds fundament er først og fremmet bygget på tillid. Jeg gjorde det flere gange klart for dig, at jeg kan tolererer det særeste, men du valgte at tie om det, der gjorde dig til dig. Og at jeg så må finde ud af lige netop det af andre veje sårer mig — utrolig meget.
Men jeg kan se, at du er kommet videre. Jeg ønsker dig alt det bedste i fremtiden, og jeg håber, at du finder ro med dig selv og finder en, der fuldender dig, og som kan acceptere dig som værende det fantastiske individ, du er.
Jeg selv vil videre nu ihvertfald.
Advertisements

One thought on “En dannelsesrejse mod fjerne kyster

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s