Et levende puslespil

Jeg er blot et levende billede på, at ligegyldigt hvor perfekt jeg føler mig, så er jeg aldrig helt tilfreds. Og når jeg ikke er tilfreds, så er han ikke tilfreds. Hvad jeg var engang, er jeg ikke længere.

Jeg bliver et bedre menneske med ham omkring mig. Brikkerne i mit puslespil falder lige så langsomt og samtidig så intenst på plads. Jeg kan mærke det dybt inde. Jeg flyver rundt i en ekstatisk lykkerus af taknemlighed til ham.

Han gør mig så glad, nej — han gør mig lykkelig.

Det er ændringerne. Han former brikkerne brutalt på ny og skaber min væren, til perfektion for ham. Min vilje ændres, og jeg sætter ikke længere spørgsmålstegn til ordrer. Han tester mig, og min vilje til at tage imod, ligegyldigt hvad han udsætter mig for.
Jeg tøver måske, og måske kæmper jeg imod. Men hans brutalitet og ømhed sætter mig på plads. Det skaber en ophøjethed, jeg aldrig før har oplevet på min krop.

Men det er en indre ambivalent kamp med mig selv og mine følelser. Det er et ukendt følelsesliv, som min psyke befinder sig i. Det er et nyt stadie af liv der summer i min krop.

I særdeleshed føler jeg mig lille –
Når jeg sidder på knæ foran ham
Når han trænger ind i mit sind
Når han bruger mig og sætter mig fri
Når jeg græder for ham
Og alle mine følelser bryder frem
og mine brikker er blottet

Først der – er jeg hel.
og kan samle mine brikker påny. 

Advertisements

One thought on “Et levende puslespil

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s