Følelser, straf og længsel

Jeg har pakket mine tasker, jeg klar til at tage afsted. Når jeg i morgen sætter mine fødder på landjorden igen, så er jeg din – og kun din. Du skal vide, hvor meget jeg mentalt og fysisk har forberedt mig på dig. Hvor meget, jeg har længtes efter dig, og hvor ofte mine tanker er faldet på lige netop dig. Og du ved det, og du nyder det.

En måned er lang tid, uden dine berøringer, uden dine ord i mit øre, og uden din hånd om min hals. Lige der hvor du strammer til om halsen, og min verden falder sammen for dine fødder. Mit fysiske behov efter dig er forstærket. Behovet for at have dig tæt på mig. Mærke dig, mærke at du ejer mig.

Du skal vide, når jeg sætter mig på knæ for dig og sænker mit blik, så er jeg din, og jeg er afventende for dine lyster – for jeg er dit legetøj, og min krop den tilhører dig.

Om under et døgn træder jeg ud på stationen, og møder dit blik. Jeg vil mærke glæden og den spirrende forløsning i min krop pible frem. Fra det øjeblik, hvor du omfavner mig og mine læber møder dine, er jeg tryg. De indestængte følelser, som jeg fornægter bliver gjort til skamme, og jeg er lige dér, hvor jeg hører til. Hos dig.

Om under et døgn er jeg ikke længere en møgtøs, der lyver for dig. For ved hjælp af dit spanskrør, har jeg fået min ugerning ud af verden. Jeg kan nu glæde mig over, at være din dygtige tøs igen. Ved at tage imod spanskrørets pinsler, og tage imod dig. Sidste gang var slemt, men jeg tog imod for dig og solede mig i din anerkendelse af mig. Jeg var en dygtig tøs for dig – og du var stolt af mig.
I morgen bliver værre, og det vil rent faktisk føles som en straf. Jeg skal lære af mine fejl og jeg skal mærke konsekvenserne af dem på min egen krop. Når jeg udtrykker min angst for min evne til at tage imod for dig, er du konsekvent. Jeg kommer til at tage imod straffen, ligegyldigt hvordan min verden bryder sammen omkring mig.

Og jeg vil lade dig gøre det, fordi jeg er tryg.
Fordi jeg ved, at du er der til at samle mig op bagefter.
Jeg ved, at du passer på mig, og at du kun vil mig det bedste.
Jeg ved, hvad du forventer af mig. Du forventer perfektion.

Den smukkeste gestus jeg kan give dig, er min underkastelse.

Jeg nyder den magt, du har over mig. Jeg nyder den kontrol, som du har over min krop. Som i nat, hvor du fik mig til at sove, blot ved dine insisterende ord. Som når du presser min krop til orgasme, selvom jeg postulerer, at jeg ikke kan mere. Jeg KAN mere for dig. Jeg forsvinder ind i en helt anden verden sammen med dig – hvor det kun er dig og mig.

For en måned siden, havde vi fire timer sammen. De var ekstremt intense, voldsomme og helt fantastisk perfekte. Jeg værdsætter hvert et år, hver måned, hver uge, hver dag, hver time, hvert minut, hvert sekund, som jeg har kendt dig.

I morgen og de næste fire dage, vil jeg være perfekt for dig. Jeg aner kun brudstykker af, hvad der måske kommer til at ske. Min underkastelse vil opnå nye højder, og mine grænser vil blive sprængt til atomer. Jeg vil komme til at mærke intetheden igen, jeg vil mærke forløsningerne forlade min krop, jeg vil mærke min verden gå under, og jeg vil mærke dig være der for mig igen.

Din puslespilsmetafor er smuk.
Du genopbygger mit liv på ny og skaber perfektion.
Et færdigt puslespil, du kan være stolt af, og som du kan vise frem.
Der er intet andet, jeg hellere vil mærke.
Din stolthed.

Advertisements

2 thoughts on “Følelser, straf og længsel

  1. Bestemt, Perfektion.
    Du er så smuk min tøs. Rejsen mod nye højder er starter, i morgen og frem bygger vi endnu mere på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s