Min kærlige, dominante og sadistiske kæreste

Vi sagde farvel på stationen i morges, begge to velvidende om, at vi allerede skal ses på fredag igen. Men alligevel, føltes det helt nyt, at sige farvel på den måde. Det var ikke længere jeg, der måtte sidde tilbage i tilbringe de næste fire timer i eftertænksomhed i et buldrende tog. I dag var det ham. Og jeg måtte cykle de seks kilometer ud på mit studie, velvidende om, at jeg kom for sent.

I dag var det mig, der sendte ham afsted med kys, kram og dybe åndedrag. I dag var det mig, der vinkede til toget og så det køre afsted. I dag var det mig, der efter en kort dag på studiet, måtte vende hovedet hjem, traske op af de mange trapper, og åbne døren til den lejlighed, som jeg lige var begyndt at vænne mig til, indeholdte ham.

I dag var det mig, der måtte opsamle de resterende spor, minder, efter vores udskejelser og knepperi. Da jeg satte nøglen i døren, og mærkede suget i maven i håbet om at se ham ligge i min seng, sidde ved mit bord — selvom jeg sku da godt ved, at han for længst har passeret Odense. Jeg kunne mærke ham på mig, i mig, fornemme ham. Denne gang, er jeg mærket mere permanent, end jeg nogensinde har været før. Duftene fra ham overvælder mig, og jeg kaster mig i de dyner, vi har sovet, elsket, kysset, kneppet og set Netflix i. Duften af ham er markant, og det er den stadig, her flere timer efter. Jeg finder hans sæd på lagenet og hans erobringer af mine hårtotter rundt omkring.

Min kærlige, dominante og sadistiske kæreste har tilbragt de sidste par dage i min hverdag. Han har været vidne til mine rutiner, min omgangskreds, mit hjem, mine omgivelser. Et smil breder sig over mine læber, da jeg kigger ned af min krop, løfter op i kjolen, og ser til min helt store fryd, de seks små knopper, jeg kan se på mine bryster.

I biografens mørke, hvor vi var alene (naturligvis) kneppede vi, begge meget opmærksomme på lydene omkring os. Og i mørket gik vi hjem sammen igen, hånd i hånd.

Hånd i hånd traskede vi gennem min by, mit domæne og gjorde dét, som vi har snakket om så længe. Dét, jeg har ønsket så længe. At blive mærket.

Vi bliver budt velkommen ud i baglokalet, hvor der er varmt, hvilket ikke forbedrer min tilstand. Jeg bliver bedt om at sætte mig tilrette i den sorte stol. Fire små prikker bliver placeret på hver side af mine brystvorter. Jeg kigger spørgende på ham, og han nikker beundrende ned til mig. Han tager min hånd, og lader mig mærke, at det nok skal gå. Jeg bliver siddende, mens hun klemmer en tang om mit bryst, som egentlig var det værste, men forventningen om nålen igennem min brystvorte, gjorde at jeg glemte at trække vejret og straks efter, den første var igennem, og jeg kunne kigge stolt ned, begyndte jeg at blive skidt tilpas.

Jeg har efterhånden prøvet så mange gange, at miste bevidstheden ved blood choke, eller når han ikke lader mig trække vejret. Så jeg kunne sagtens mærke, at jeg var ved at glide ud og væk fra verden. Han holdte fast i mig, og fik mig ned og ligge. Da jeg kommer til mig selv, er jeg stolt over min første piercing. Så jeg sætter mig op igen, og lader hende sætte tangen på det andet bryst, og forbereder mig igen. Jeg kigger aldrig ned på nålen, eller smykket. Jeg kigger kun på ham. Lader ham se min frygt og min forventning. Og så er smerten der, nålen der maser sig igennem vorten.

Han holder mig ovenpå med hans personlighed, hans tryghed og i dette tilfælde også hans humor, da hun kækt spørger ham: Ja, jeg går ud fra, at du er kæresten. Hvortil han svarer: Nej, storebror. Og så var hun flad af grin og jeg ligeså.

Vi nød en is i det gode vejr, mens jeg gik i min stramme top og nød, at mine bryster nu er piercet. Vi gjorde det sammen. Jeg gjorde det. Overvandt min frygt.

Du var dygtig, min skat. 

Siden jeg fik det gjort, har han passet og plejet mig og sårene. Han har været den dejligste og mest betænksomme kæreste, nogen pige kan ønske sig. Han passer på mig, og jeg er lykkelig for ham.

De her dage har været guld værd for mig, for os.

Vi kommer tættere på hinanden igen. Næste skridt, næste rolle. Mig, som hans slavinde. Ingen kasse, vi skal passe ind i. Bare os, ham og jeg, der leger. Intet højtideligt. Kun ham og jeg, der finder samhørighed og føling i, hvad vi foretager os sammen.

Advertisements

2 thoughts on “Min kærlige, dominante og sadistiske kæreste

  1. Kæreste skat.

    Kunne skrive meget, det ved du, men vil bare sige at det er dejligt at kunne kende din streg igen, dine ord.

    Jeg synes det er ren magi i øjeblikket, det er fantastisk at være en del af os, vores lille vidunder, hinanden, vores kærlighed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s